Autumn Neck (dansk)
Autumn Neck (dansk)
Opskriften er på dansk, og sendes som PDF til din e-mail.
1 (2) 3
LÆNGDE
21 (23) 25 cm (målt fra opslagskant bagpå og op til skulder)
SKULDER BREDDE
28,5 (32,5) 36,5 cm (målt fra kant til kant over bagstykket)
STRIKKEFASTHED
20 masker x 30 pinde i dobbelt rib = 10 x 10 cm på pinde 4 mm
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 4 mm (40 cm og en rundp fra 60-100 cm, brug det du har)
ANBEFALET GARN
Eco Cashmere Vintage fra Gepard (én tråd)
100 (125) 125 g
eller Arwetta fra Filcolana (to tråde)
150 (150) 150-200 g
Autumn Neck kan strikkes i 3 forskellige størrelser, og du vælger din størrelse ud fra hvor bred du ønsker den over for- og bagstykket. De 3 størrelser har også forskellige længder, med 2 cm forskel i længden mellem hver størrelse. Den lysebrune hals strikkes i str. 1 (med en lidt kortere længde på selve halsen end de angivne mål i opskriften), og den sandfarvede er strikket i str. 2. Begge størrelser bæres af en model med skulderbredde på ca. 38 cm.
Halsen slås op med italiensk opslag og der strikkes i dobbelt rib nedefra og op (bagstykket) med udtagninger i hver side over de første par pinde. Masker til halsen sættes på en wire/tråd. Nu strikkes venstre og højre skulder hver for sig, med udtagninger, der danner en rund halsudskæring. Arbejdet samles derefter og strikkes ned over forstykket, mens der lukkes af i hver side for at forme forstykket forneden. Ved halsudskæringen samles masker op, der strikkes i dobbelt rib, og afsluttes med italiensk aflukning. Halsedissen er bred og lækker, og helt perfekt til kolde dage. Halsedissene på billederne er strikket i Eco Cashmere Vintage fra Gepard i farverne Nougat og Latte.